Min ultimative opskrift på ingefærshots

Det er let at se i butikkernes grøntsagsafdelinger og hvis man er på juicebar: ingefær er hot!

Ikke kun som et meget delikat og velsmagende krydderi i ens aftensmad, men også som ingefærshots der giver en et skud af alle de dejlige ting ingefær indeholder. F.eks. A-, B- & C-vitamin, magnesium, kalium, fosfor, jern og zink for blot at nævne nogle af de gode ting du får hvis du indtager ingefær.

Som så mange andre ting kan man købe ens shots i butikkerne
Palæo ingefærshots
Men det viste produkt er ikke – som dets mange brødre og søstre på hylderne – deklareret og det er derfor usikkert, hvor stor en andel æblesaft udgør ligesom der kan være tilsat andre ting som man ikke forbinder med sundhed.
Ifgl. producentens hjemmeside indeholder produktet dog hverken hvidt sukker, konserveringsmidler eller andet snask.

Men som sædvanligt foretrækker jeg det produkt man selv fremstiller og jeg har efter at have prøvet med forskellige opskrifter og fremgangsmåder fundet den ultimative opskrift på ingefærshots.

Du skal bruge

  • 2 liter vand
  • 300 gram ingefær (vægt er angivet før roden er skrællet)
  • 4 økologiske citroner
  • 4 breve kamillete
  • 4 strøgne spiseskefulde sødemiddel (eller honning hvis du ikke bruger kunstige sødemidler)

Gør følgende

  1. Skræl ingefæren og skær den i tynde skiver
  2. Hæld den i vandet som sættes over og koge. Når vandet koger skruer man ned og lader småsimre i 30 minutter
  3. Imens skrælles citronerne med en kartoffelskræller i så brede strrimler som muligt
    1. Fjern så meget af det hvide bag på citronskrællen med en skarp filetkniv
  4. Skær citronskallen i strimler
  5. Pres citronsaften ud af citronerne og kasser resten af frugten
  6. Klip snoren af tebrevene, så du kun har poserne med the tilbage
  7. Når de 30 minutter er gået og det hele er kølet lidt ned hælder du snittede citronskaller, citronsaft og kamilete-breve ned i væsken som sættes på køl
  8. Dagen efter sis det hele og der tilsættes lidt sødemiddel
  9. Hæld på flaske og nyd et superlækkert ingefærshot med god citrussmag og knald på ingefæren

De er ikke ingredienserne der gør disse shots fantastiske. Det er måden du fremstiller det på. Når det hvide i citronen ikke koges med forsvinder alt bitterheden fra dine shots og du får en meget aromatisk drik som smager helt fantastisk. Syntes du det er for krads kan du reducere mængden af ingefær til 200 gram.

Vil du ikke have den lidt søde smag som er i disse shots kan du udelade sødemidlet.

Personligt syntes jeg denne shotsopskrift er ikke mindre end fantastisk!!

ingefær shot

Bliv venner med kimundo.dk på Facebook