Hvis du skal trædes over tæerne

Hvem vil du så helst have, der gør det? En mus eller en elefant
Med dette enkle spørgsmål fjernede overlæge Phillip Tønnesen den tvivl jeg havde haft om jeg skulle købe en e-cigaret eller ej.

Jeg har været meget i tvivl om det gode i “damp-cigaretterne” fordi der var stillet spørgsmålstegn om hvad stoffet der skaber røgen er lavet af. Jeg gider ikke inhalere kølervædske, men vil omvendt gerne stoppe med cigaretterne.

Så da jeg dagen efter fik et godt tilbud på et startsæt på en eGo-T skulle det prøves. Varen blev leveret torsdag den 24. januar og samme eftermiddag købte jeg noget vædske med nikotion og mentholsmag. Samtidig bestemte jeg, at når den pakke cigaretter jeg havde var tom, ville jeg ikke købe flere.

Faktisk er det gået meget bedre end de andre gange jeg har prøvet:
Jeg gider ikke tygge på tyggegummi og inhalatorerne fra Nicorette smager af våd gnu. Desuden giver det ikke den samme “mæthed” som denne  e-cigaret gør.

I starten syntes jeg vædsken var lidt stærk, men efter at have vænnet mig til det kører det bare. Næste gang skal den være tyndere og så er den formentlig også billigere 🙂

Det har formentlig også hjulpet mig, at den halvdel på kontoret der røg, også har droppet cigaretterne.
I alle tilfælde har det – med den penge jeg har sparet siden den 25. januar – kostet 0 kroner at prøve og så er det dejligt for min familie, at slippe for lugten og røgen.

Som en ekstra motivationsfaktor har jeg sat en tæller ind på siden, der viser dage siden sidste cigaret. Hvis tælleren forsvinder er rygestoppet gået i vasken ….
Så hep på mig

Bliv venner med kimundo.dk på Facebook