
Sidste efterår var jeg sammen med min nabo på et stenhuggerkursus afholdt af AOF.
Det løb over to lørdage og vi fik lært de grundlæggende teknikker og havde også et par enkelte færdige sten med hjem hver.
Siden har vi suppleret med noget mere værktøj og talt om vi skulle prøve at lave nogle flere ting i sten hjemme hos os selv.
Een af de ting vi var enige om der manglede før vi kunne starte, var et ordentlig bord eller arbejdsbænk. På kurset var “arbejdsbordet” en stak engangspaller, hvor der stod en spand med sand øverst.
Selve setup´et var ret solidt og engangspaller er ret lette, at få fat i. Men det opfyldte ikke lige vores ønsker om mobilitet og kønt er det jo heller ikke at se på.
Så selvfølgelig skulle vi lave een selv i eget design.
Bliv venner med kimundo.dk på Facebook


